Op igennem 90'erne, er det blevet utroligt populært at bruge zink og kobber til beklædning af tage og facader.

Hvor kobber før hen, næsten udelukkende, blev anvendt som facadebeklædning på offentlige bygninger, anvendes det i dag, ligesom zink, mere og mere af kvalitetsbevidste bygherrer også til private boliger og erhvervsbyggeri.

Af miljømæssige hensyn anvendes bly i dag meget sjældent. Forpatineret zink minder, i udseende, utrolig meget om bly, og anvendes derfor ofte som erstatning for bly til restaurering historiske bygninger og på kirketage.

Hos Lorenz VVS/Blikkenslager anvender vi, under arbejdet med zink og kobber, moderne værktøj, maskiner og arbejdsmetoder, men for at kunne levere et kvalitets produkt, er det vigtigt at de gamle håndværks traditioner stadig holdes i hævd, og det har vi nu i mere end 50 år sat en ære i at gøre.